Som tommelfingerregel siges det at fluelinen følger stangtoppen, gennem kastet, og når stangtoppen stoppes, fortsætter linen i en linebue.
Trækket i fluelinen, giver den momentum i en retning, der bestemmes af stangtoppen. Når hastigheden i trækket bliver mindre end momentum i linen, overhaler fluelinen stangtoppen. Denne overhaling af stangtoppen bliver til linebuen.
Det er en noget forsimplet og samtidig kompliceret forklaring på hvad der sker i fluekastet, men den leder tilbage til tommelfingerreglen om, at fluelinen følger stangtoppen og når stangtoppen stoppes, fortsætter linen i en linebue, der kan være smal, stor eller måske have det forfærdelige “tailing loop”..!
For at holde det simpelt, er alle de beskrevne kast i et vertikal stangplan.
En central regel, i de 5 grundregler, siger at stangtoppen skal følge en lige linje gennem kastet. Ifølge tommelfingerreglen, vil det tilføre linen momentum i en samlet retning, som linen vil fortsætte via når stangtoppen stoppes.
Resultatet bliver således en smal linebue, der fortsætter indtil linen og forfanget er strakt.
Stangtoppen følger ikke altid en lige linje gennem fluekastet. Den kan f.eks. følger en konveks bane, der giver linen momentum op, frem og ned, hvor resultat bliver en åben linebue.
Med åben linebuer er det vanskeligt at få længde og præcision på fluekastet.
Generelt er der to årsager til en konveks stangtopbane, der resulterer i linebuer, som er store:
Kastevinklen er for stor: Hvis stangtoppen begynder og afsluttes lavere, end det er muligt at bøje stangen, via modstand fra linen udenfor stangtoppen.
En stor kastevinkel forårsages i mange tilfælde af at håndledet bøjer for meget i bagkastet og stangen føres langt gennem fremkastet.
Manglende acceleration: Hvis kastevinklen er passende i forhold til linelængden uden for topøjet, kan åbne linebuer skyldes en mangelfuld acceleration (nær konstant fart gennem kastet).
Stangen bøjer under modstand fra acceleration af fluelinen. Hvis accelerationen er mangelfuld, vil stangbøjningen ikke være tilstrækkelig til at få stangtoppen ned på en lige linje gennem kastet.
Følger stangtoppen en konkav bane, der giver linen momentum ned, frem og op, ses et “tailing loop”, der får linebuen til at kollidere med sig selv eller fluen fanger linen.
Årsagen til at stangtoppen får en konkav bane gennem kastet kan være mange. Her er dog kun de der ofte ses:
For smal kastevinkel: Hvis kastevinklen er for smal i forhold til stangbøjningen, vil stangtoppen i starten af kastet få en nedadgående bane og skyde op i afslutningen af kastet.
Mange har en tendens til at trykke ekstra på i accelerationen ved afleveringskastet, uden først at tilpasse kastevinklen den øgede stangbøjning, fra en kraftigere acceleration. Således kan man se de fineste linebuer frem til afleveringskastet, der så får ekstra tryk og sender linen afsted med et “tailing loop”, hvor fluen fanger line inden den når at strække.
Creep: Er hvis kastevinklen mindskes uden at tilføre linen momentum. Det ses ofte i pausen mellem bag- og fremkastet, at stangen ikke holdes stille, men “kryber” frem og resulterer i en for smal kastevinklen. Denne fejl ses så ofte at den har fået en selvstændig beskrivelse blandt instruktører og fluekastenørder.
For mange er det at stangen “kryber” frem en ubevidst handling, der kan afhjælpes ved bevidst at åbne kastevinklen lidt inden fremkastet. Denne åbning af kastevinklen kaldes “drift” og er også den tilpasning, der skal bruges hvis man ønsker at trykke ekstra på i afleveringskastet.
Ujævn krafttilførsel: Tailing loops efter en ujævn krafttilførsel ses ofte som resultat af en overdrevet acceleration i afslutningen af kastet. Den afsluttende overdrevne acceleration tvinger stangtoppen ned under den lige linje og skyder op igen ved kastes afslutning.
Mange har læst eller hørt at fluekastet skal starte langsomt og afsluttes hurtig - det skal det også. men derimellem skal der være en jævn acceleration.
Pludselig krafttilførsel: Hvis kastet startes med en pludselig krafttilførsel bøjer stangen under den lige linje og skyder op i afslutningen af kastet. Den pludselige krafttilførsel ses ofte hos fluefiskere, der tidligere fiskede meget med spinner, blink og wobler.
Det kan være en svær vane at bryde, men hvis man bibeholder stangs vinkel i begyndelsen af kastet, og på den måde “glider” ind i kastet, uden stang-rotationen, holdes stangtoppen lettere på den linjen i indledningen af kastet. Denne bevægelse inden stang-rotationen kaldes for “translation”.
For tidlig stop: Afsluttes kastet for tidlig sendes stangtoppen op i afslutningen af kastet. Selvom stangtoppen har fulgt en lige linje frem til stoppet, hæves den af det tidlige stop og kommer over den lige linje. Denne hævning af stangtoppen, sender et “tailing loop” ind i linebuen.
Flere steder hører man at stangtoppen skal ende højt, for at får smalle linebuer. Dette formentlige velmenende råd bliver til tider forstået som et tidligt stop, der så bliver for tidligt.
Knæk og bræk
Lars Jakobsen
FFI - Master Casting Instructor
FFI - Two Handed Casting Instructor