De 5 grundregler

I 1993 fik Jay og Bill Gammel (far og søn fra Texas, USA) udgivet hæftet “The Essentials of Fly Casting” via Federation of Fly Fishers. I hæftet fremsatte de 5 grundregler, gældende for alle gode fluekast. Der var ikke meget nyt under solen i hæftet, men det var renset for personlige stilarter, der havde domineret i undervisning og litteratur om fluekastet. Indtil da havde fluekastet været undervist ud fra personlige præferencer, prædiket af guruer som Lefty Kreh, Mel Krieger, Joan og Lee Wulff, Al Kyte, Gary Borger mf.
Personlige præferencer som hvordan man holder på stangen, hvilken fod der er forrest, om albuen er ind eller ude osv. blev accepteret som stilarter og ikke relevant for om et fluekast er godt eller dårligt.

De 5 grundregler, fremsat af Jay og Bill Gammel, hænger sammen og sammenhængen er hvor nøglen til forståelsen ligger. Bill Gammel har lavet en træningsøvelse der giver en god praktisk forståelse af sammenhænget mellem de 5 grundregler - øvelsen finder ud her: Træn de 5 grundregler.

De fem grundregler:

Hold løsline til et minimum.
Løsline er line, der ikke reagerer når stangen bevæges. Det kan f.eks. være hvis linen ikke er strakt inden den løftes af vandet til et bagkast, hvis stangtoppen holdes højt og linen hænger “løst” inden kastet startes eller hvis der er løsline mellem linehånden og skydøjet.
Hvis der er line, som ikke reagerer på stangtoppens bevægelser, bruges en del af kastebevægelsen på at “opsluge” løslinen, der går på den måde en del af kastebevægelsen til spilde. Løsline skal holdet til et minimum både ved hævningen af linen og ved blindkast.

Der skal være en pause mellem hvert kast, svarende til den tid det tager fluelinen at strække.
Vi vil gerne holde løsline til et minimum og er linebuen ikke rullet helt ud efter hvert kast, kan overlinen anses som løsline. Det vil sige vi skal vente på at linen strækker mellem hvert kast, inden næste kast påbegyndes.
Er der lidt line uden for topøjet, tager det kort tid for linen at strække og er der meget line uden for topøjet, tager det længere tid for linen at strække. Vi siger derfor som huskeregel: Kort line, kort pause - lang line, lang pause (mellem hvert kast)
Hvis der ingen pause er mellem kastene, høres der til tider et piskesmæld mellem kastene. Omvendt, påbegyndes kastet efter en for lang pause falder den til jorden/ned på vandet. I begge tilfælde mistes der en mængde energi.

Stangtoppen skal følge en lige linje gennem kastet.
Den korteste vej fra A til B er en lige linje, den lige linje er også det mest effektive i fluekastet. Stangtoppen skal følge en lige linje i alle plan (vertikalt - horisontalt), det vil sige at stangtoppen følger en lige linje frem og tilbage i retning mod og væk fra målet (180 grader). På den måde rettes alt energien fra fluekastet i en samlet retning.
Den lige stangtoplinje er mulig via stangbøjning under modstand, primært fra fluelinen. Så selvom håndtaget bevæges gennem en vinkel, der giver håndtagets top en krum bane, bøjes stangtoppen ned gennem kastet og retter sig ud igen ved kastets afslutning. Er modstanden fra fluelinen ikke konstant, er det næsten umuligt at få stangtoppen til at følge en lige linje. En ujævn modstand kan f.eks. stamme fra løsline.

Kastevinklen skal tilpasses mængden af line uden for stangtoppen.
Har vi en kort linelængde udenfor topøjet, er der en relativ lille modstand og stangen bøjer derfor relativ lidt. For at stangtoppen kan følge en lige linje gennem kastet, skal der være en tilpasset kort kastevinkel. En længere linelængde uden for topøjet giver en dybere stangbøjning. Vi skal derfor have en større kastevinkel, der er tilpasset den dybere stangbøjning.
Vi har en huskeregel der beskriver sammenhængen mellem linelængde og kastevinkel: Kort line, kort kastevinkel - lang line, lang kastevinkel.

Krafttilførslen skal være på det rette sted, på det rigtige tidspunkt.
Dette er den sværeste af reglerne at beskrive og måske den vigtigste at forstå (hvis der skal være en der er vigtigere end andre)!
Krafttilførslen skal være i en mængde således at stangen bøjer og bliver på den lige linje, fra starten til afslutningen af kastet. Det gøres via en jævn acceleration, hvor kastet startes langsomt og afsluttes ved højeste hastighed. Hvor langsom indledningen og hvor hurtig højeste hastighed er, afhænger af den ønsket linehastighed, mængden af line uden for topøjet og stangens aktion (stiv, blød, hurtig, langsom osv).
Startes kastet for hurtigt, dykker stangtoppen ned under den lige linje og resulterer i et tailing loop. Omvendt afsluttes der ikke med høj nok hastighed, bøjer stangen ikke ned og bliver på den lige linje, og resultatet bliver en stor linebue. Det vil sige der er mange variabler i krafttilførslen, som tilpasses i forhold til det ønskede kast.

Knæk og bræk
Lars Jakobsen
FFI - Master Casting Instructor
FFI - Two Handed Casting Instructor